Det seneste stykke tid har der været enormt meget fokus på skattely. Panama Papers-lækket, og senest Paradise Papers-lækket har skærpet den internationale bevågenhed på emnet skattely. Men hvad er det, hvorfor gør man det, hvordan gør man det, og hvad er konsekvensen? Det vil blandt andet blive besvaret i denne artikel, men lad os starte med hvad skattely egentlig er.
Et skattely er enten et land eller en stat, som sammenlignet med resten af verden, har ekstremt lave skatter, eller slet ingen. Igennem steder som Bermuda, Schweiz og Cayman-ørerne kan man altså åbne bankkonti, flytte sine penge igennem nogle selskaber, og derved undgå Danmarks højeste skattetryk, og måske slippe med det Schweiziske.
I bund og grund bliver det gjort for at undgå at betale penge til staterne, som typisk er en fornuftig mulighed, set med multinationale selskabers, eller meget velhavende menneskers, øjne. Det seneste læk har blandt andet vist at selskaber som Apple og Facebook benytter metoden meget, men også mange privatpersoner som den engelske dronning Elizabeth 2.
Hvordan fungerer skattely i praksis?
Finten med skattely er særligt nem at benytte for de store virksomheder for Apple, som har en enorm pengetank til rådighed til skattekonsulenter og rådgivere, der kan guide dem i hvordan man slipper nemmest om det høje skattetryk fra deres moderlande.
Skattekonsulenterne opretter et datterselskab i Schweiz til eksempelvis Apple, som så ”køber” en ydelse af datterselskabet, for den profit de har oparbejdet igennem året, men reelt ikke modtager noget. Derfor kan datterselskabet putte det fulde beløb i lommen som profit, og da Apple er den sande ejer af moderselskabet går ingen af deres penge altså tabt. De har med andre ord flyttet deres profit fra USA til Schweiz, hvor skattetrykket er væsentligt lavere.
Man kan mene mange ting om finten, men i sidste ende viser det sig ofte, at det ikke er ulovligt at spekulere i, hvor man kan slippe billigst i skat. Typisk finder de ansatte skattekonsulenter huller i skattelovgivningen, hvor man så ender i en slags gråzone inden for lovgivningen. En gråzone er et område, hvor der ikke eksplicit står anført, at det man gør er ulovligt, men man har en idé om at det er.
Er skattely mere almindelig i dag end tidligere?
Hvorvidt skattely er mere almindeligt i dag end tidligere kan være ekstremt svært at sige . I takt med at verden er blevet mere globaliseret, og at vi handler med varer på kryds og tværs af landegrænser, vil man måske sige ja til, at det er mere almindeligt.
Men den eneste årsag til at vi overhovedet har kendskab til selskaberne og personerne bag, er grundet data lækager fra advokatselskaber, der har haft til opgave at udføre disse opgaver for selskaberne. Der har som sagt været et par af disse lækager den seneste tid, men det kunne muligvis bare være toppen af isbjerget.
Konsekvenserne af at selskaberne har penge i skattely er, at staterne hvor virksomhederne befinder sig, går glip af store summer af indtægter. En analyse fra Oxfam IBIS viste, at lande i EU årligt mister omkring 7.500 milliarder kroner i tabte skatteindtægter grundet skattely i diverse lande.
Disse skattekroner kunne være brugt på forskellige produkter i samfundet, som så skal finansieres på andre måder. Ofte er det et tveægget sværd, da staterne allerede giver store fordele til selskaberne for at give dem incitament til at anlægge deres bygninger i netop deres stat. Det har vi senest set med Apple og Googles indtog i Danmark, hvor mange gisner om, hvilke rabatter de har fået for at anlægge deres datacentre i landet.
